Biografier til stamtavle nr.79.

 

79-1. NIELS TERKELSEN.

Født 1649 i Køge. Død i København 1722.

Han nedsatte sig som islandsk købmand i København, men hans virksomhed som sådan kender vi ikke noget til.

   I 1712 blev han af byrådet adjungeret overformynderen i København Christen Sørensen, men allerede 1720 søgte han om fritagelse for dette job - og fik det, da byrådet erfarede, at "han er gammel og skrø­belig og aldeles utjenlig".

   Det er endnu ikke lykkedes mig at finde, hvem der var hans kone, og hvor mange børn, de havde udover sønnen Søren Therkelsen (4-13).

 

Tilføjelse vedr. Niels Terkelsen:

Har 10/1 78 i landsarkivet fundet, at NT.s hustru hed:

 

79-2. ABEL SØRENSDATTER.

Følgende børn af dette ægtepar er døbt i Trinitatis kirke således:

3/9 1695 Søren Therkelsen (4-13),

14/10 1699 Terkel Terkelsen (begravet sammesteds 1745 som justitsråd), og

19/8 1702 Anne Marie Terkelsen.

 

Niels Terkelsen nævnes i byrådets forhandlingsprotokol som søn af: ­

 

 

79-3. SØREN TERKELSEN.

Født ca.1605. Død 1656/57.

Han blev 19 år gammel, 1624, ansat som møntskriver ved militæret. l/l 1628 fik han ansættelse som rente­skriver, og i påsken 1630 som underskriver i klæde­kammeret med 40 Rdl. i årlig løn. Allerede 14/12 1630 blev han kammertjener-sekretær hos Christian IV. Efter 3 år i denne stilling udnævnte kongen ham til tolder i Glückstadt, hvor han 1633-36 tillige var bygningsskriver. Af en ret omfattende samling breve fra kon­gen fremgår det, at ST i udstrakt grad har udført kommissioner for kongen.

   I anledning af den udvalgte prins Christians bryl­lup 1634 fik han en del af de mange kommissioner at udføre, som kongen overdrog sine betroede folk.

   1636 blev han overbevist om uredelig embedsførelse, men sagen synes at være bragt i orden i mindelighed, for ST fortsatte i sit embede til 1646, omend i mindre gunst hos kongen.

   6/5 1647 fik "Vor forrige Tolder i Glückstadt" bevilling at være fri for "Borgerlig Bestilling og Indkvartaring i enhver Kjøbstad i Danmark". Han blev nu ridefoged hos Christen Skeel på Vallø, og bosatte sig 1647 i Køge, hvorfra han o.1651 flyt­tede til Slangerup, hvor han 1653 pantsatte en gård.

   Han drev nu en temmelig omfattende handelsvirk­somhed - især med staten. Ifølge afregning for tiden 25/1 1640 til 24/1 1656 havde han fordring på kongen for egetømmer, fyrreplanker, klude o.l. for i alt 23.875 Rdl, hvoraf kun 5.507 var betalt, og endnu 21/12 1671 tilkom der hans arvinger 2.320 Rdl.

   1641 havde han part i skibet "Den Forlorne Søn", som var lejet ud til spanierne, men ejerne kunne ikke få betaling for lejemålet, skønt fordringerne nøje kunne bevises. Guvernøren i Cadix havde endda taget skibet i arrest. Kongen beordrede da den dan­ske gesandt i Madrid, Ejler Ulfeldt, til at anholde den spanske regering om satisfaktion, hvilket sik­kert også er sket, da der intet mere høres til sa­gen. De sidste år af sit omstrejfende liv synes han at have tilbragt i gode kår på sin ejendom Lyngbygård i Skåne, hvor han døde.

   Udover sin forretningsmæssige virksomhed var ST stærkt beskæftiget som oversætter og - i mindre grad - som selvstændig forfatter. Hans plads i litte­raturen er yderst beskeden. Dr. Niels Schiørring skriver i biografisk leksikon: "ST giver sig intet ud for nogen poet", men resultaterne af hans litterære virksomhed er alligevel af et ikke helt ringe omfang. I sin tid i Glückstadt havde han anledning til at færdes i den litterært og musikalsk interesse­rede kreds omkring digteren og præsten Johannes Rist i Wedel, og var kommet den tyske digtning på overgangen mellem renæssance og barok på nært hold. Af hædersdigtene i de værker, han udgav, fremgår det, at han havde nære venner blandt Hamburgdigterne, især foruden Rist digtere som Paul Fleming, Jacob Schwie­ger, Georg Grefflinger og Philip v.Zesen. Selvom ST kun er et ringe medlem på dansk grund af den spirende tyske barokdigtning, var han dog en af de første, der overførte den direkte til det danske sprog, og sætte sit præg på dansk kultur, og da navnlig på vise­digtningen. I de sidste år af sin funktionstid i Glück­stadt oversatte han og lod 1645 trykke Strassburgeren H.M.Moschrosch's opbyggelige skrift "En troe Faders christelige Siæle-Gaffue", og begyndte udgivelsen af Honoré d'Urfé's europæisk berømte, bindstærke roman "Dend Hyrdinde Astrea", som han fordanskede efter en tysk oversættelse. Denne med mådelige kobberstik rigt udstyrede bog fik ikke stor udbredelse, og til 1648 nåede 1.dels 12 bøger at udkomme, hvorefter ST opgav den videre udgivelse.

   Af den dengang meget læste hollandske digter Jacob Cats oversatte han nogle rimede, bibelske for­tællinger "Jacobs Giftermaal med Lea og Rachel" (1653). 1657 udkom lige efter hans død "Daphnizes Natte-Klage ofver Galathes Ubestandighed", og endelig 1675 - længe efter hans død og ved maleren Abraham Wuchters mellemkomst - udkom ST.s oversættelse "Den christelige Hustrue" af Cats omfangsrige læredigt om ægtestanden, og forsynede med en række yderst jævne kobberstik, som det ville være en fornærmelse at til­skrive Abraham Wuchter.

   Af Opitz udgav ST 1656 i oversættelse "Det roe­lige Bunde-Lefnet og Aggermandens Lyst". Efter hans død udkom 1661 Johannes Rists "Passionsviser" i dansk udgave, medens boghandler Jørgen Holst til en af de senere udgaver af "Regum Danice Icones" benyttede ST.s oversættelser af de tyske kongerim, som Frederik III.s hofpoet, ST.s nære ven Ad.Fr.Werner, havde skrevet til gengivelserne af de vævede konge­tapeter på Kronborg.

   Det var ikke så lidt, ST i den halve snes år, hvor han virkede på litteraturens område, fik trykt, men meget så aldrig dagens lys, således foruden de senere bøger af "Astrea" heller ikke "En ganske ny aandelig Salme- og Visebog", som nu findes i manuskript i Karen Brahes bibliotek, flere af Rists samlinger m.fl.

   Af alle ST.s udkomne skrifter satte intet dog så tydelige spor som "Astree Siunge-Choer", der i årene 1648-54 udkom i 3 hefter, hvert indeholdende 20 viser. Den enorme udbredelse, Siunge-Choeret fik, står i grel modsætning til visernes kunstneriske værd.

   ST nåede inden sin død at blive medlem af den af Rist startede digtersammenslutning i Lübeck "Elbsvaneordenen" under digternavnet Celadon.

   Den interesse, der var om ST.s stivbenede sange, viser ganske klart, at det var et gunstigt tids­punkt, han kom frem med noget, som tiltalte vide kredse af det danske folk. Der er ikke tvivl om, at hyrde-stilen digterisk føltes som en velkommen og elegant afløsning af den strengt didaktiske tone, som den sparsomme dansksprogede digtning hidtil havde bevæget sig i. Musikalsk betød ST.s digtning melodier af ny og livlig velklang - idet de nye melodier havde et så muntert og almenfatteligt præg, at de umiddelbart måtte tiltale høj og lav, så meget mere, som det største krav, de stillede, var et meget beskedent generalbas-akkompagnement for lut.

   Han blev gift 24/3 1639 i København med:

 

79-4. ELSEBE CHRISTOPHERSDATTER. Død 1662.

Efter mandens død - iøvrigt også i hans sidste leve­år – var familien stærkt trængt af kreditorer, endog indenfor den nærmeste familie, til hvilken ægtefællernes forhold var yderst spændt.

   1657 fik enken landgilde af en mølle i Frede­riksborg len, og 1661 boede hun i Frederik Thuresens hus i København. Der var talrige børn i ægteskabet, men indtil nu har jeg kun fundet frem til:

Niels Terkelsen (79-1).

 

------

 

79-9. CHRISTOPHER IVERSEN.

Nævnes 1625-38 som renteskriver i København.

 

------­

 

 

 

Kilder:

a)     G.Wad: Dimitteredefra Herlufsholm.

b)     Brickas biografiske leksikon.

c)     Dansk biografisk leksikon.

d)     O.Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse.

e)     Erslews forfatterleksikon.

f)     J.Møller: Cimbria Literata II.

g)     O.Nie1sen: Kjøbenhavns Diplomatarium I.

h)     K.L.Rahbek og R.Nyerup: Bidrag til den danske Digtekunsts Historie III.

i)     Sjællandske Tegninger XXVII.

j)     Suhms Samlinger.

k)     H.D.Lind: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm.

 

 

------­