Biografier til stamtavle nr. 66.

 

66-1. JESPER NIELSEN HUTFELDT.

Født i Roskilde 26/2 1626. Død i Århus 22/1 1696. Begravet i domkirken.

   Tre uger efter hans fødsel døde moderen, og 6 uger senere hans far. Han blev derefter sendt til Norge, hvor hans moster, Annike Randulff, var gift med lagmanden i Frederiksstad Hans Nielsen Ferslew. Da han var 8 år gammel blev han sendt til Lübeck "udi Skriven, Regnen, Bogholderie og Tysk sig at exercere".

   1641 kom han tilbage til Norge, var nogle år bog­holder ved Kongsberg Sølvværk, og kom derefter i tje­neste hos Hannibal Sehested.

   1652 kom han tilbage til Danmark. Var først fuldmægtig hos Mogens Friis til Faurskov, den senere første greve til Frijsenborg. Dernæst blev han ridefoged over Skanderborg Len under Ulrik Gyldenløve, og endelig 1660 Ridefoged på Kalø under Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Under krigen 1658-59 måtte han søge tilflugt i Århus, og her lærte han sin kommende hustru at kende. Da han 1686 sælger den af ham opbyggede Skaarupgaard til Tyge Jes­persen til Mattrup, kalder han denne for "min Svoger". Navnet Jesper kunne pege på et familieskab, men det har været umuligt at påvise hvorledes.

   1665 blev JNH, som fra alle sider blev betragtet som en fremragende dygtighed, stiftsskriver i Århus Stift med privilegium, at han kun skulle aflægge regnskab for kongens rentekammer. At han har været velset ved hove fremgår af, at han og hans hustru ved kongebreve af 24/4 1662 og 5/7 1670 får ret til at oppebære bropenge fra broen ved det vigtige vadested ved Immervad, hvorover den kongelige hærvej gik, mod at holde halvdelen af broen vedlige. Den anden halvdels vedligeholdelse på­hvilede Århus by. 6/12 1666 blev JNH uden at have ansøgt derom udnævnt til borgmester i Århus med bibehol­delse af stiftsskriverembedet.

   30/10 1678 blev JNH udnævnt til Landkommissær i Jyl­land - et embede, der stod lige med amtmændenes. 1679 nedlagde han sit borgmesterembede og blev assessor i det kgl. Rentekammer-Collegium.

   I sine yngre dage drev Hutfeldt stor handelsvirksom­hed og et betydeligt landbrug. Han ejede 1691 ikke mindre end 12 gårdbrug på bymarken. Desuden drev han ret store indhegnede marker lige uden for byen, såsom "Domhaven", "Dr.Hortens den Store Have", Mogens Friises Have", alle udenfor Munkeport, samt at stykke jord mellem Brendstrup Mark og Vesterengen, og en del af Bildbjerg. En tid lang ejede han Skaa­rupgaard.

   Disponible penge anbragte han i fæstegods på landet, eller købte - evt.opførte "Renteboder" på de mange øde pladser i byen. Sådanne boder udlejedes så for 5 Rdl. årlig. Ved sin død ejede han 17 sådanne boder. Banker fandtes ikke, så disponible penge blev som regel anbragt på denne måde.

   Han havde en efter datidens forhold ret betydelig juridisk viden, og efterlod sig 38 folianter og 52 oktaver juridisk litteratur.

   Han ejede en stor gård på vestsiden af Mejlgade, hvor han førte et stort hus, og ejede en stor mængde sølvtøj, hvilket også var en yndet pengeanbringelse, idet sølvtøj til enhver tid kunne gøres til likvid kapital.

   På højre side af domkirkens nordre indgangsport, fandtes tidligere bag et jerngitter det Hutfeldtske gravkapel, som indrettedes 1696. Her hvilede han og hans hustru, og på et epitafium meddeltes, at deres børn i 1737 havde givet en halv bondegård til kirken til begravelsens vedligeholdelse. Denne klausul havde kirken dog ikke ret megen respekt for. Kapellet er forlængst forsvundet og erstattet med et epitafium. Hans bo vurderedes til 40.000 Rdl. en dengang meget betydelig sum.

   Han blev 9/6 1662 trolovet, og 3/5 1663 gift i Århus domkirke med:

 

66-2. SIDSEL CHRISTENSDATTER CLEMENTIN.

Født i Næstved 8/1 1643. Død i Århus 15/9 1712. Deres bryllup fejredes "paa Raadhuset i en anselig adelig, gejstlig og verdslig Overværelse".

   Da hendes foeældre døde i 1654 blev hun i en alder af 11 år sendt til Arhus til sin rige faster, Maren Clemensdatter, der var gift med borgmester Anders Lydichsen, hvorved hun kom ind i det århusianske borgerskabs førende miljø. Efter 8-9 års ophold i fasterens hjem blev hun trolovet med JNR.

  

   Børn:

1)     Christen Hutfeldt (1664-1728) Sognepræst i Tved.

2)     Anders Hutfeldt (1667-1730) Sognepræst i Braband og Kasted.

3)     Niels Hutfeldt (3-13)

4)     Mette Marie Hutfeldt (1670-1736) Gift med sogne­præst i Saxild og Nolev Caspar Suhr (1642-1701) og derefter med denns efterfølger Poul Poulsen (1674-­1736).

5)     Ingeborg Marie Hutfeldt (1676-1738) Gift med sogne­præst ved Frue Kirke i Århus, magister, provst Jens Jensen Mundelstrup (1689-1736).

 

------

 

66-3. NIELS LAURSEN HUTFELDT.

Født ca.1585. Død i Roskilde i maj 1626.

Han var i mange år vinhandler og rådmand i Hader­slev. Han blev fordrevet fra Haderslev ved de kejser­lige troppers indfald i januar 1626. Han tog med sin gravide hustru ophold hos sin svoger, den bekendte domprovst i Roskilde Enevold Randulff, hvor sønnen Jesper (66-1) kom til verden.

Gift i Haderslev 1624 med:

 

66-4. MARIE NIELSDATTER RANDULFF.

Død i Roskilde i marts 1626.

 

------

 

66-5. CHRISTEN CLEMENSEN.

Født 1596 i Århus. Død i Næstved 9/9 1654 af pest. Begravet i St.Peders Kirke i Næstved. På væggen i våbenhuset portrætter af ham og hans hustru.

   Han blev student fra Århus skole 1616 og immatrikuleret ved Københavns universitet. Studerede 1623 ved universitetet i Strassburg og 1625 i Siena. Tog derefter på en lang udenlandsrejse som hovmester for nogle unge adelsmænd til Tyskland, Italien, Frankrig, Belgien og England. Blev 1/9 1631 forstander for Herlufsholm skole. 28/5 1633 magister. Kaldes da "Illustris Scolae Herlovianae Præces". 1/10 1641 forlod han Herlufsholm og tog bolig i Næstved, hvor han ikke havde nogen fast beskæftigelse.

   Han synes at have haft ondt ved at klare Herlufsholms regnskaber, for både 1646 og 47 måtte han ved kongebreve mindes herom.

   Der udstedtes 10/9 1654 kongelig befaling, at hans bo skulle forsegles af hensyn til smittefaren.

   Han var 1633 Århus blevet gift med:

 

66-6. METTE MATTHISDATTER JACOBÆUS.

Født 1609 i Århus. Død i Næstved 1654, ca. 3. ugers tid før manden. Hun blev begravet i St. Peders Kirke 13/8.

   Børn:

1)     Clement Clemetin (1634-80) Provst, sognepræst i Sæby og Hallenslev i Århus Amt.

2)     Jens Clementin (1636-58) Student.

3)     Ole Clementin (1638-86) Sognepræst i Kolby.

4)     Jacob Clementin (1639-84) Sognepræst i Hvorslev.

5)     Sidsel Clementin (66-2).

 

------

 

66-9. NIELS RANDULFF.

Om ham vides kun, at han 1597/98 nævnes som borger og handelsmand i Haderslev. Hans Hustrus navn kendes ikke.

Af børn kendes:

1)     Enevold Randulff (1597-1666) Domprovst i Roskilde. Det hævdes i gamle kilder, at han var søn af Christian IV?? - og at hans mor efter fødslen giftede sig med NR.

2)     Laurits Randulff (1599-1642) Tolder i He1singør.

3)     Mette Randulff (66-4)

4)     Annike Randulff (1601- ?). Gift med lagmand i Fre­deriksstad Hans Nielsen Ferslew (1610-ca.1663).

 

------

 

66-11. CLEMEN JENSEN SMAGBIER.

Født i Århus ca.1560. Død sammesteds 18/6 1626. Begravet i domkirken.

   I borgerskabsprotokollen for 1580 nævnes, at han dette år tog borgerskab uden betaling, da hans far havde borgerskab i byen. 1588 nævnes han som medlem af borgervæbningen, og udrustes med "Hellebarer och sta­skit Rør".

   21/10 1591 sælger han en gård på hjørnet af Studs­gade og Graven. Da han 1588 meldte sig til borgervæb­ningen var han skriver på Århusgård. 30/4 1608 - 6/6 1626 10 dage før sin død, var han rådmand i Århus. 1623/24 var han fastelavns-borgmester i Århus. En for­klaring på denne mærkelige benævnelse er påkrævet: 1619 indførte Christian IV.s købstadsforordning et helt nyt princip, idet den ældste rådmand ved fastelavnstid rykkede op til at blive yngste borgmester, mens ældste borgmester rykkede ned, og blev yngste rådmand. Denne ordning afskaffedes igen 1649, efter i 30 år at have bevist sin uhensigtsmæssighed.

   Skifte efter ham holdtes 21/7 1626.

   Han ejede ejendommene nr.67 og 68 i Mejlgade (nu nr.76 og 78).  18/6 1668, 42 år efter hans død, omtales nævnte ejendomme stadig som "Salig Clemen Smagbiers".

   Nordøst for alteret i Århus domkirke ligger hans ligsten, der viser ham med sine to hustruer. Følgende indskrift:

   "Her ligger begravet er1ig oc velact Mand Clemit Jensen, Borger oc Raadmand her i Aarhus, som døde 18. Juni Anno 1626 - med sine tvende Hustruer Maren Christens Daater, fød i Haderslef, som lefde tilsamen paa fjortende Aar og aflede 6 Sønner oc en Dater oc døde den 28.October 1597, oc erlig oc gudfrøgtige Qvinde Anne Olafsdater, som døde den 11.Febr. 1650, Al. 72. Gud gifve dennom det evige Lif."

   Han var gift 1.gang 1583 med:

 

66-12. MAREN CHRISTENSDATTER.

Født ca.1563 i Haderslef. Død i Århus 28/10 1597. Han giftede sig 2.gang med Anne Olufsdatter (1578-1630).

   Der har vistnok været 13 børn i disse ægteskaber.

Af første ægteskab kendes følgende:

1)     Søren Clemensen (1584-1654) Rådmand i Århus.

2)     Jens Clemensen (1585-1656) Rådmand og toldskriver i Århus.

3)     Christen Clemensen (66-5).

 

Af andet ægteskab kendes disse to døtre:

1)     Karen Clemensdatter (1610-1685) Gift med provst, magister og sognepræst til Århus Frue kirke Christen Nielsen Friis (1604-1664), søn af 26-11 og 12. og:

2)     Maren Clemensdatter (1614-90) Gift med borgmester i Århus Anders Lydichsen (1597-1664).

 

------

 

66-13. MATTHIAS JACOBSEN (JACOBÆUS).

Født i Ribe 7/7 1569. Død i Århus 15/5 1636.

Han rejste i sin ungdom i Tyskland og Italien. Studerede i Padua, hvor han 1597 blev syndikus og prorektor. 1618 blev han læge i Århus. 1614-20 var han Christian IV.s livlæge, 1614 tillige domherre i Århus, dr.med og phil.

Gift ca.1600 med:

 

66-14. INGEBORG JOHANNE ÆGIDIUS.

Født i København ca.l582. Død i Århus 1614.

   Børn:

1)     Jacob Madsen (1602-50) Biskop i Århus.

2)     Mette Matthisdatter Jacobæus (66-6)

3)     Malene Jacobæus (1607-51) Gift med borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver.

4)     Karen Jacobæus (død 1645) Gift med livlæge, dr.med. Niels Foss (1588-1645).

 

 

------­

 

 

Kilder:

a)     J. Vahl: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, Borgmester i Varde o.1500.

b)     G. Vad: Herlufsholm Skole. (5-6)

c)     Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen (13-14)

d)     Historiske Årbøger for Århus Stift 1943-44 (alle)

 

 

 

------