Biografier til stamtavle nr.52.

 

52-1. HANS SVANING.

Født 1503 i landsbyen Svanninge på Fyen som søn af fattige bønderfolk. Død 20/9 1584 i Ribe. Begravet i domkirken.

   Han blev hjulpet til skolegang og studeringer af en slægt­ning, magister Jens Andersen, der var kansler hos Odense bispen. Worm meddeler:

   "Han var i Barndommen halt og skjævbenet. Hen ved et ufor­modentligt Fald fra et høit Sted bleve Senerne løsnede og Benene efterhaanden komne i Lave. Han deponerede fra Kjøbenhavns Skole, hvor han havde hjulpet sig frem med Armod. Men da han kom til Akademiet og havde ingen Kjol paa Kroppen, fik han endelig saa mange Skillinger samlede, at han kjøbte sig en gammel Kjol paa Axel-Torvet. Han gav sig derpaa selv til at sprække den op for at passe den til Kroppen og saa­ledes at spare Skrædder-Lønnen. Men blev meget forbauset, da han skar den nederste Søm op, som var saa tyk som en Pølse efter de Tiders Mode, og fandt en stor Del myntet Guld derudi. Som han nu gjorde sig en Samvittighed over at beholde det, gik han dermed hen til Byfogeden, for at deponere det hos ham, sigende at han ikke ville være Tyv for andres Penge, men skille sig af med det, som hannem ved en Hændelse var falden i Hænderne. Byfogeden bad ham beholde Pengene, og an­vende dem til sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham tilfaldne, hvilket han da og gjorde, og det med saadan en Fremgang, at han baade ved Kjøbenhavns og udenlands Universiteter levede deraf, og saaledes tiltog i Lærdom, at han derefter fremfor andre blev anseet værdig til at være Informator for den Kongelige Printz".

   Han gik i Vor Frue Skole i København, studerede en tid ved Københavns Universitet, men drog derpå udenlands. 1529 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han 1533 tog magistergraden, og han var vistnok her de næste 6 år. Efter sin hjemkomst 1539 blev han professor i retorik og 1541 informator (Tugtemester) for den unge prins Frederik (II), en stilling han havde til 1552. Løn fik han fra præbender i Roskilde, Lund og Ribe, og da hans tugtemester-hverv var endt, overtog han dekan-embedet i Ribe, bosatte sig der og giftede sig ind i en af byens mest velhavende og ind­flydelsesrige borgerslægter.

   Da HS ledsagede prins Frederik på dennes hyldningsrejse til Norge i 1548 overtalte han lagmand Laurents Hansen til at oversætte Heimskringla til dansk. Allerede under studietiden i Wittenberg havde han lagt historisk interesse og stilistisk evne for dagen. 1542 foreslog Melanchton Christian III at lade HS give en fremstilling af reformationens indførelse i kongens lande. HS blev, samtidig med at han befriedes for tjenesten ved hoffet, udset til at være regeringens pennefører og forfatte den latinske Danmarkshistorie, der skulle hævde rigets anseelse.

   Udnævnelsens form og indhold kendes ikke - heller ikke da­toen, men allerede 1555 forlyder det, at HS i betydeligt omfang har indsamlet materiale i klostre og domkapitler. 1554 havde Sverige fået sin nationalhistorie, og det manede til at fremskynde Danmarkshistorien, men i første omgang krævede de mange bitre udfald mod Danmark et svar. HS fik nu pålagt at skrive et indlæg mod Johannis Magnus, forfatteren til nævnte svenske nationalhistorie, der var spækket med udfald mod danskerne.

Hans manuskript blev gennemlæst af kongen, af kansleren Johan Friis m.fl. af de "Høylærde" i København - og gik i trykken 1561. I sidste øjeblik veg man dog tilbage for at give skrif­tet et så tydeligt officielt præg - man omtrykte forsiden, undlod at anføre trykkested, antedaterede til 1560 og anførte den året i forvejen afdøde professor Rosaefontanus som forfat­ter i stedet for HS. I denne skikkelse udsendtes "Refutatio calumniarium cujusdam Johannis Magni Gothi Upsalensis", men et eksemplar af HS's original undslap ødelæggelsen. HS skrev endvidere "En Retractat eller Forklaring paa den Beretning, som er nyligen udgangen til de Suenske til Vilge om alt det, som er skied oc forhandlet emellum de Danske oc de Suenske Aar 1565", der af ukendte grunde aldrig blev trykt. Heller ikke hans indlæg "De Slesvicensi ducatu" kom frem.

   Imidlertid arbejdede HS stadig på sit store værk, men synes aldrig at nå vejs ende. Kritik fremkom. Anders Søren­sen Vedel skrev: "Gid den gode, gamle Mands Arbejder maa svare til, hvad han selv og vi i sin tid ventede af dem" i et brev til Arild Huitfeldt (1578). Vedel brændte af iver efter at tage opgaven op, og regeringen var utålmodig over den lange ventetid. 1579 fik HS ordre til at møde i København med alt, hvad han til dato havde samlet af sin Danmarkshistorie, og aflevere det til kansleren Niels Kaas, tilligemed det kildemateriale, han havde samlet. Det blev pålagt professo­rerne at dømme om, hvorvidt HS.s fremstilling skulle trykkes. Deres skøn må vel være gået HS imod, for "Historia Danica" blev henlagt. Kun Christian II.s historie med den stærkt fordømmende skildring af kongen kom senere frem, offentlig­gjort 1658 i Frankfurt. Resten af det omfattende manuskript gik til grunde ved universitetsbibliotekets brand i 1728. Værket omfattede en landebeskrivelse af de 3 nordiske riger, en redegørelse for danskernes herkomst, kongekrøniken fra Dan til Christian II og et indlæg om den gamle gudedyrkelse, om Cimbrernes, Goternesog Longobardernes vandringer og om Normannertogene.

   Iøvrigt stammer vort kendskab til HS.s værk i hovedsagen fra løst henkastede skitser, nogle udtog af Thomas Bartholin og forskellige uddrag i årbogsform, der findes i forskellige manuskripter. De benævnes "Complementum Historiae Saxonis" og stammer utvivlsomt fra HS selv. Ved siden af disse få fragmenter af "Historia Danica" er der bevaret en fremstilling på dansk for tidsrummet 1241-82. Dette beviser, at HS i udstrakt grad har benyttet sig af annalistisk litteratur og i ringe grad har benyttet originale aktstykker. De bevarede stykker af den latinske Danmarkshistorie har samme karakter og viser, at HS både har bygget lidt vel dristigt, kombineret, gættet og pyntet på arbejdet efter humanistiske historieskriveres skik. Arkivmaterialet er for den latinske historie ret fyldigt - et par brevbøger fra Kong Hans.s tid og kancelli giver en del stof, men især udnytter HS ældre fremstillinger, mundtlig tradition og egne oplevelser. Allerede Hans Gram havde mistro til HS.s "Circumstantzer", og senere historikere har den ene efter den anden konstateret hans videnskabelige uvederhæftighed og mangler på metode og dybere indsigt samt litteratens bestræbelse på at få sit arbejde så underholdende og effektfuldt som muligt. Men det skal ikke glemmes, at HS var den første i nyere tid, det påtog sig det svære hverv at forfatte rigets historie på latin efter tidens krav og evne. Arild­ Huitfeldt bygger meget på hans værker.

   Han blev gift i Ribe domkirke 30/9 1554 med:

 

52-2. MARINE SØRENSDATTER STAGE.

Født i Ribe 1539. Død sammesteds 4/7 1615. Begravet i domkirken, hvor mindetavlen over dem har følgende indsktift:

 

Her huiler udi Herren

Salig M.Hans Svaning,

fordom Kong Frederic

II høyloflig Ihukommelse, Hans

Tuctmester udi XIII Aar oc

siden Domdegn oc Kanick her udi

Riber-Domkircke oc Danmarckis

Regis Historicus XXX Aar,

som døde A.DI.:MDLXXXLV

Sept. i sin Alders LXXXI Aar

Sampt hans kiære Hustrue Ma-

­rine S.Søren Jacobsøns, for-

dom Borgemesters Dater her i

Ribe, ved

hvilcken han aflede

sex Sønner oc ni

Dattere. Hun døde den

4.Julii A.DI. HDCXV mæt

af dette Lif i

hennis Alders LXXVI Aar.

 

De fik 15 børn, hvoraf 2 døde som små:

1)     Frederik Svaning (1557-87) Kannik i Ribe.

2)     Jacob Svaning (1558-1610) Kannik i Lund.

3)     Dorthe Svaning (1561-1602) Gift med rådmand i Ribe Jens Laugesen.

4)     Marine Svaning (1562-78). Gift 1577 (15 år.gl.) med kgl. historiograf, magister Anders Sørensen Vedel (1542-1616).

5)     Hans Svane (1563-1604). Købmand i Ribe.

6)     Niels Svaning (død 1592) Magister.

7)     Jens Svane (død ca.1601) Landsflygtig, Vådedrab.

8)     Søren Svaning (1576-1607) Ordineret Sognepræst i Guldager, men døde inden tiltrædelse.

9)     Abele Svaning (død 1625) Gift 1.gang med professor medicinae og forstander for Sorø skole, apoteker i Sorø Anders Christensen (1551-1606), 2.gang med tolder i Helsingør Hans Me­ckelborg (død 1623).

10)          Karine Svaning (død 1603) Gift 1.gang med professor ved Københavns universitet Peder Aagesen (1546-91) og 2.gang med provst, sognepræst i Nyborg, magister Christen Bli­mester (død 1603). Begge døde af pest.

11)          Kirstine Svaning (død ca.1610) Gift med sognepræst til Holstebro og Maabjerg Bertel Madsen Bloch (død 1602).

12)          Anna Svaning (død 1637) Gift med borgmester i Horsens Hans Olufsen Riber (død 1615). Deres søn var den fra krigstiden og enevældens påfølgende indførelse bekendte ærkebiskop Hans Svane.

13)          Marine Svaning (25-14).

 

------­

 

 

NB.  Som det fremgår af foranstående var videnskabsmændene

ret utilfredse med HS.s Danmarkshistorie, men det bør her erindres, at hans instruks lagde megen vægt på, at værket blev udarbejdet som et politisk propaganda-modstykke til den svenske nations historie. Alene denne kendsgerning har utvivlsomt bevirket en videnskabelig overfladisk behandling, ligesom det jo ikke er til at sige idag, hvor meget politi­kerne i København har rettet i arbejdet. Endelig bør det erindres, at Danmarks politik overfor Sverige var en ganske anden ved værkets indlevering end ved instruksens udarbejdelse, hvor hadet til nabolandet flammede i lys lue.

 

 

------­

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder til stamtavle nr. 52.

 

a)     Worm: Lexicon over lærde Mænd II.

b)     A.Halling: Meine Vorfahren I.

c)     Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og nyere Tid.

d)     Dansk biografisk leksikon.

e)     Brickas biografiske leksikon.

f)     Hoffmanns Fundationer I.

g)     Th. Hauch-Fausbøll & Hiort-Lorenzen: Patriciske Slægter III.

h)     H.F.Rørdam: Historieskrivningen i Danmark efter reformationen.

i)     C.F.Wegener: Anders Sørensen Vedel.

j)     Kirkehistoriske Samlinger I.

k)     J.Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse.

l)     H.Friis-Pedersen: Slægten Friis fra Ribe.

m)     J.Vahl: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, Borg­mester i Varde o.1500.

n)     Københavns Universitets Historie L. 1868.

o)     Erslews forfatterleksikon.

p)     Ehrencron-Müllers forfatterleksikon.

 

 

------­