Biografier til stamtavle nr.50.

 

50-1. LUDVIG MUNTHE.

Født ca.1515 i Nederlandene, formentlig i Gent.

Død i Lübeck ca.1580.

Han nævnes fra 1549 som købmand i Lübeck, hvor han ca.1556 blev gift med:

 

50-2. ELISABETH HANSDATTER PALUDAN.

Født ca.1532. Død i Lübeck ca.1590.

De efterlod sig 3 børn:

1)     Ludvig Ludvigsen Munthe (1558-1634) Ærkediakon i Lund.

2)     Hans Ludvigsen Munthe (25-11) og en datter

3)     Elisabeth, hvis skæbne ikke kendes.

 

------

 

50-3. ADAM MUNTHE.

Død ca.l525.

Der er meget vægtige grunde til at antage, at Muntheslægten nedstammer fra den fra 1200-tallet kendte flanderske adelsæt - herrerne van Munte, men den helt nøjagtige forbindelse til denne gamle æt har ikke kunnet påvises. Adam Munthe, der var­ generalmajor i kejserlig krigstjeneste, og 1508 blev adlet af kejseren (Maximilian I) for sin tapperhed, var givet enten far eller farfar til Lübeck-købmanden. Hans hustru kendes ikke.

 

------

 

 

50-5. JOHANNES PALUDAN.

Født 1497 i Gent. Død ca.1563 i Lübeck.

Boede oprindelig i sin fødeby Gent, men måtte på grund af religionsstridighederne forlade fædre­landet. Nu slog han sig ned i Lübeck som "Medicinae Doctor og Professor Physices".

Han blev gift i Lübeck ca.1535 med:

 

 

 

50-6. BARBARA VAN DER RONE.

Født l509. Død i København 1577.

   3 børn kendes:

1)     Elisabeth Hansdatter Paludan (50-2)

2)     Johannes Paludan (den Yngre) (1538-1615) Dronning Dorotheas livlæge og medicus i Viborg.

3)     Barbara Hansdatter Paludan (1549-1598) Gift med hofprædikanit, kannik i Roskilde, magister Chri­stopher Knoff (død 1611).

 

------

 

 

Kilder:

a)                             Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og nyere Tid.

b)                             V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen fra de ældste Tider til Aar 1800.

 

 

NB. Vedrørende dr.Johannes Paludan den Ældre.

I Ingerslevs ovennævnte værk, side 181, nævnes, at Johannes Paludan blev fanget og fængslet under hertugen af Albas forfølgelser. Da hertugen blev syg, og ingen af hans læger kunne helbrede ham, lykkedes dette for Paludan, der som belønning blev sat i fri­hed og fik lejdebrev, hvorpå han rejste til Lübeck.

 

 

------­