Biografier til stamtavle nr.49.

 

49-1. TORSTEN SØFRENSEN MORSING.

Født 1535 i Nykøbing på Mors. Død 1612 i Gran.

Han tiltrådte 1557 kaldet som sognepræst i Ringebu i Norge. 1557-58 og 60-61 forpagtede han kongetienden af Ringebu. 1571 blev han medlem af Hamar domkapitel, idet han fik et ledigt kanonikat der. 1576 førte han på biskop Jens Nilssøns vegne en sag angående jordegods, der til­hørte bispeembedet. 1578 indsendte han til herredagen i Oslo en klage vedrørende nogle øde gårde og jorder i Venebygden og Venås, som ejedes af en kvinde i Ringebu, men som en bonde i Froen ville tilegne sig under foregi­vende af, at nævnte ejendomme tilhørte Froens præstegjæld. På denne måde kom sagen også til at angå præsterne i na­bosognene for så vidt angår spørgsmålet om, hvem der skulle have de klerikale rettigheder af de omstridte gårde og jorder. 6/10 1578 bestemte herredagen, at en række nær­mere udpegede personer skulle indfinde sig på åstedet og ­dér afgøre spørgsmålet. Til denne "åstedsdom", der fandt sted i marts 1579, havde TSM på egne og menighedens vegne indstævnet sognepræsten i Froen Mads Gram og repræsentanter for almuen dér. Efter at have taget lokaliteterne i øjesyn samledes man på Froens præstegård 5/3 1579 og af­sagde dom i sagen gående ud på, at gårdene og jorden som hidtil skulle høre til Venebygdens anneks.

23/1 1580 vandt han en sag på lagrettetinget i Oslo angående landskyld af gårde, der var givet til det nu nedlagte Romsås Kapel.

1580 indgav han til herredagen i Oslo en ansøgning om til bedring af sine kår at måtte få kongetienden af Ringebu. Til støtte for dette krav oplyste han, at han havde mange små børn, at han boede ved alfarvej og både sommer og vinter blev meget besværet med "giæsteri" af offentlige tjenestemænd og deres folk, og at han under syvårskrigen "haver havt stor besværing av Kongelig Mayestæts krigsfolk, som sig der frem og tilbage haver begivet". Denne ansøgning bevilgede herredagen 6/7 1580 under for­udsætning af kongens senere godkendelse.

Efteråret 1583 blev han valgt til sognepræst i Gran i Hadeland. Under en bispevisitats 9/9 1594 sammenkaldte bispen de tilstedeværende præster og bad dem vælge en provst. Valget faldt på hr.Torsten. Biskoppen samtykkede, og 23/11 1594 blev udnævnelsen stadfæstet af Aksel Gyldenstjerne på kongens vegne.

Også efter at være kommet til Gran vedblev han at være kannik i Hamar domkapitel.

Han var gift med:

 

49-2. ANNE AMUNDSDATTER.

Død 1620 i Gran.

Børn:

1)     Aaste Torstensdatter (25-10)

2)     Anne, gift med sognepræst i Vardal Peder Mule,

3)     Elisabeth, gift med sognepræst i Lom Jens Lauritsen (død 1622)

4)     Maren, gift med sognepræst i Gran Knut Pedersen (død 1615) og dernæst med dennes eftermand Michel Christophersen Munck (død 1649).

 

------

 

49-5. AMUND ELLINGSEN.

Død i Gran 1573.

Han kom ca.1535 til Norge fra Tyskland, hvor han havde studeret og taget magistergraden, og blev sogne­præst i Norderhov. Omkring 1540 gik han over til den lutherske lære og blev 1541 sognepræst i Gran. Efter an­komst hertil blev han medlem af Hamar domkapitel.

Han havde taget en enkes unge datter

 

49-6. KIRSTINE OLSDATTER

til sig som sin "Rådskvinde", og fik 7 børn med hende.

Adskillige katolske præster omgik cølibatsloven ved at ­antage de såkaldte rådskvinder. En sådan kvindes stilling ansås ikke for mindreværdig - og i alt samkvem med omverdenen optrådte hun som præstehustru.

   Omkring 1565 lod han hende gifte sig med en bonde, Peder Rolfssøn på Morstad.

   På Ringerikes tingstue tog lensmanden Kirstines skudsmål af almuen. "Da fremstod tvende gamle Danne­mænd Hans Ifversen og Jon Tanberg og bevidnede, at Kirstine var en ærlig pige, da magister Amund havde hende i tjeneste. Året efter forespurgte en bonde i Gran, Gudmund Hillen, der var gift med en datter af Amund og Kirstine, på tinge om hendes forhold. "Da svarede menig Almue og gav hende et godt Vidnesbyrd, at al den Stund hun var på Gran, viste hun sig som en from Kvinde baade mod Rig og Fattig, og aldrig havde hørt nogen Tid, at Magister Amund nænnede at sige eller mene forskrevne Kirstine noget Ondt til i nogen Maade".

   To af døtrene giftede "Magister Amund ærlig fra sig, som Dannemænd pleie at gifte sine Børn, og gjorde deresll Bryllup på Gran."

   Den ældste var Magdalene, som han gav Gudmund Hillen til ægtehustru "overværendes erlig of velbyrdig Hand, Christen Munck, den Tid Slotsherre på Akershus, Magister Thorbjørn Olssøn, Sogneherre på Thoten, og flere venner. Og der han giftede sin datter Anne (49-2) med hæderlig Mand Hr.Torsten, som siden blev Sogneherre på Gran, da var overværendes i deres Bryllup ærlig og velbyrdig Mand Peder Huitfeldt med sin velbyrdige Frue, Fru Anne Bek (forkert, skal være: Urne) og velbyrdige Frue, Fru Kirstine Brockenhuus med flere gode Folk baade af Oslo og her paa Hadeland".

   Kirstine levede derefter med sin bonde "som en ærlig Dannekvinde til sin Dødsdag.

 

------­

 

     Kilder:

a)                             Den norske Kirkes Gejstlighed i Reformationsårhundredet (1536-1600) (Alle)

b)                                L.Daae: Norske Bygdesagn og Fortællinger.

 

------