Biografier til stamtavle nr.3O.

 

30-1. CASPAR GREVE.

Død 1729.

Han var ved datteren Kirstines fødsel 1705 forvalter på Binnitze, mens han ved sønnen Axels dåb i Halsted kirke 12/4 1709 var blevet forvalter på Sæbyholm i Halsted sogn, hvor han døde.

   Han blev gift o.1700 med:

 

30-2. ANNE JØRGENSDATTER WIEL.

Født i Nakskov 13/9 1675. Død i Halstedi 1735.

   Børn:

1)     Kirstine Casparsdatter Greve (9-12).

2)     Sara Katrine Casparsdatter Greve. Gift med sognepræst i Saxkøbing, magister Gregers Maschwedel (død 1723) og dernæst med kapellan i Nysted Ludvig Jacobsen Reus     (død 1734)

3)     Axel Casparsen Greve (1709-60) Købmand i Nysted. Far til sognepræst i Sørbymagle Caspar Greve.

 

------

 

30-5. JØRGEN JENSEN WIEL.

Født i Nakskov ca.1645. Død sammesteds 21/1 1687. Bisat 28/1 i sin egen begravelse under koret i Nakskov kirke.

   Han nedsatte sig som handelsmand i sin fødeby. Var en tid forpagter (vistnok af tolden), og blev ca.1680 råd­mand i Nakskov, hvor han sad i meget gode økonomiske kår.

   Han blev gift i Saxkøbing 1674 med:

 

30-6. ELISABETH PEDERSDATTER.

Døbt i Nakskov 23/5 1650. Død sammesteds 10/3 1688 og bisat i mandens gravsted 16/3.

   Børn:

1)     Anna Jørgensdatter Wiel (30-2).

2)     Peder Jørgensen Wiel (1676-l750) Ekvipagemester og magasinforvalter på Holmen.

3)     Abigael Jørgensdatter Wiel (1679-1747) Ugift.

4)     Johanne Sophie Jørgensdatter Wie1 (1685- ?) Skæbne ubekendt.

5)     Georgia Elisabeth Jørgensdatter Wiel (1687 - ?). Hun var gift med en Lihme, hvis datter var Peder Jørgensen Wiels eneste arving.

 

------

30-11. JENS MADSEN.

Død 1652 i København. Begravet i Nikolaj Kirke 19/8.

Var ved sit ægteskab 1643 handelsmand i Nakskov, men flyttede ca.1655 til Stege, hvor han blev tolder og rådmand. Han døde under et ophold i København, og blev begravet i sin svigerfars gravsted i Nikolaj kirke.

   Gift 1643 med:

 

30-12. ANNE NIELSDATTER.

Født i København ca.1620. Begravet i Stege 8/7 1673. Hun blev 2.gang gift 1653 i Stege med Giorl eller Giert Rasmussen Træskomager (død 1665). I dette ægte­skab blev hun stammoder til den senere adlede slægt Treschow. Hun blev 3.gang gift med rådmand i Stege Peder Andersen Hegelund (død 1688), sønnesøn af Ribebispen (se 13-14).

   Børn:

1)     Mads Jensen Wiel (1643-1701) Handelsmand på Strømsø ved Drammen i Norge.

2)     Jørgen Jensen Wiel (30-5).

3)     Anne Jensdatter Wiel (1647-1712) Gift l.gang med kapellan i Stege Anders Olufsen (død 1668) og 2.gang med kapellan i Stege Poul Olufsen Haarløv (død 1706).

   Børn af 2. ægteskab:

1)     Rasmus Giortsen Treschow (1654-1708) Sognepræst i Kjeldby.

2)     Jens Giortsen Treschow - synes at være, taget til Trondhjem, hvor der 10/6 1697 omtales en "Inger Marie, salig Jens G. Treschows".

3)     Dorothea Giortsdatter Treschow. Gift med provst og sognepræst i Gloslunde og Græshave på Lolland Gregers Sidelmann (død 1725).

4)     Gerhard Treschow (1659-1730) Admiralitetsråd I Christiania.

5)     Herman Treschow (1665-1723) Postmester og generaltoldforvalter i Trondhjem.

6)     Peter Treschow - nedsatte sig som handelsmand i    Amsterdam.

 

------­

30-13. PEDER MORTENSEN (WIDSTED).

Død 5/8 1667.

Han blev i 1642 rådmand i Nakskov, hvor han havde nedsat sig som handelsmand, og i 1649 blev han byens borgmester. Han drev ved siden af sin handelsvirksomhed et stort landbrug, idet han var forpagter af Lundegård - det senere Christiansdal.

   I 1660 blev han borgerlig rigsdagsmand, og underskrev alle gejstlighedens og borgerskabets fællesandra­gender. Han tilsagdes til arvehyldningen, og underskrev de dertil knyttede dokumenter, bl.a. dokumentet om hånd­fæstningens tilintetgørelse af 16/11 1660 og Arveene­voldsakten af 10/1 1661. Han skal have været en af de 6, som Hans Nansen 5/10 1660 meddelte planen om kronens arvelighed.

   Han blev bekendt på en mindre heldig måde ved sin heftige strid med broderen, sognepræst i Nakskov, magi­ster Laurits Mortensen Widsted. I "mindeblade om Nakskovs fortid" tegnes et meget utiltalende billede af PM, der gør ham til en ondsindet mand og stor kæltring. Der er næppe tvivl om, at dette er en meget ensidig og uretfærdig bedømmelse. De overleverede beretninger tyder på, at striden mellem brødrene gjorde et så stærkt indtryk på PM, at det var medvirkende til hans død. De af broderen rejste klager over hans embedsførelse lykkedes det ikke at bevise. Povl Rogert oplyser i sit håndskrift til Nakskovs historie, at PM.s gård før svenskernes belejring var den højst takserede i byen, og at han bestemt ikke - som af provsten påstået - forsøgte at mele sin egen kage hos svenskerne. Dette bekræftes da også af den kendsgerning, at PM var en af de tre borgere, der blev kastet i fængsel, da Nakskovs borgere ikke formå­ede at udrede de store brandskatter, som svenskerne for­langte. Da dette ikke hjalp, blev fangerne ført bort, men inden de kom til Nykøbing, naede budskabet om fredsslutningen frem - og fangerne måtte frigives.

   PM har i høj grad været sine Bysbørns talsmand overfor svenskerne, og var anset og vellidt blandt borgerne. Der er ingen tvivl om, at striden med broderen havde gjort PM til "en hidsig og fortræden Mand", og at han som så mange både før og efter ham havde uorden i sine regnskaber, men her bør man dog ikke lade forholdene ude af betragtning. I svensketiden var det givetvis ikke nogen sinecurepost at være øvrighed i Nakskov. Byen var i en ynkelig forfatning, nøden var meget stor, og util­fredsheden med ledelsen blev som følge heraf også meget stor. Da regeringens hjælp ikke var stor nok, skød man skylden på PM. Det er betegnende, at klagerne først fremkom 1665, da striden mellem de to brødre havde bragt lidenskaberne i kog. Et enigt byråd sluttede dog op om PM og afviste klagerne. PM selv afviste i et par skrivel­ser alle klager - og sagen døde hen. Efter hans død blev sagen rejst igen, og stor uorden i regnskaberne konsta­teredes, hvorefter boet måtte betale en betydelig erstatning.

   Striden mellem PM og hans bror provsten opstod efter et spændt forhold mellem provsten og hans kapellan Hans Korsebjerg, der siges at have været gift med en datter af PM. Korsebjerg var skyld i striden, idet han opæggede de 2 brødre mod hinanden. Provsten greb til den udvej at forsvare sig fra prædikestolen, hvilket gav anledning til en lang retstrætte mellem parterne. Af højesterets dom fremgår det, at borgmesteren og rådet stod på kapel­lanens side, mens byfogeden og byskriveren stod på provstens side. Sagen endte med, at provsten, byfogeden ­og byskriveren 27/7 1666 dømtes fra deres embeder, så uanset grunden til stridighederne, som det idag ikke er muligt at finde det fulde grundlag for, må de have været ret alvorlige.

   Han blev gift i Nysted 1643 med:

 

30-14. ABIGAEL KNUDSDATTER LERCHE.

Født 1622 i Nysted. Død i Nakskov 21/12 1669.

   Børn:

1)     Johanne Pedersdatter (1644-90) Ugift.

2)     Sophie Pedersdatter (1645-67) gift med sognepræst i Arninge Hans Pedersen Ovesen (1626-79).

3)     Karen Pedersdatter (1648-92) Gift med sognepræst i Skelby og Gedesby Eiler Christian Wolf (1637-1711).

4)     Elisabeth Pedersdatter (30-6).

5)     Abigael Pedersdatter (1652-1709) Gift med sognepræst i Maribo Mads Madsen Bjørnsen (1634-98).

6)     Morten Pedersen (1654-89) Handelsmand i Nakskov.

7)     Sara Katrine Pedersdatter (1656 - ?) gift med en von Støcken i Holsten og

8)     Sidsel. Måske kapellan Korsebjergs ovennævnte kone?

 

------

 

 

 

Kilder:

a)     Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie.

b)     Borgerlige Rigsdagsmænd 1660. (13-14).

c)     F.Hjorth: Familien Thura (alle).

d)     Povl Rogert: Nakskovs Historie. (13-14).

e)     S. H. Finne-Grønn: Slægten Stang (11-12).

f)     Personalhistorisk Tidsskrift I R, I B.

 

 

 

------