Biografier til stamtavle nr.20.

 

 

20-1. TORSTEN KOLBJØRNSEN ARNEBERG.

Født på gården Berger i Grue i Norge 1580. Død 1672, lige fyldt 92 år.

   Han var fra 1626 til sin død lensmand på Hof i Norge og ejer af godserne Solør og Arneberg, hvor han boede. Folketællingen for 1665 angiver, at han er fyldt 85 år.

   Gift ca.1623 med:

 

20-2. Birgitte Arnesdatter Gile.

Født ca.1600. Død 1635. Han giftede sig derefter med en ikke nærmere identificeret Cathrine, der endnu levede i 1702.

   I første ægteskab 5 sønner. Børn af andet ægteskab kendes ikke.

I Hof kirke findes en træplade med følgende indskrift:

   "Til Guds Ære og denne Kirke til Beprydelse have disse ædle og

velagtbare fem Brødre, nemlig Hæderlig og Vellærde Hr.Colbjørn Torstensen, Oluf Torstensen, Povel Torstensen, Arne Torstensen og Oluf Torstensen den Yngre, samtlige barnefødte på Arneberg, ladet bekoste denne Kirkes Staf­fering Anno 1672".

De fem sønner var som nævnt:

1)   Oluf Torstensen (1624-1677) Trælasthandler i Christiania.

2)   Poul Torstensen (1625-1692) Trælasthandler i Christiania.

3)   Arne Torstensen (1626-1711) ejer af godset Arneberg.

4)   Oluf Torstensen den Yngre (1627-1686) Trælasthandler i

Christiania.

5)   Colbjørn Torstensen (7-9).

 

------

 

20-3. KOLBJØRN OLUFSEN ARNEBERG.

Født 1555. Død 1615.

Ejer af godset Solør i Grue i Norge.

Hans hustrus navn er ubekendt. Søn 20-1.

 

------

 

20-5. ARNE HELGESEN GILE.

Født 1556. Død 1626. Nævnes første gang 1612 som ejer af Gile og en hel del odelsgods: Blæstad i Vang, Vardeberg i Stange, Snarhol og Rud i Vaa1er, Bjertnes og Østmo i Hof, og fra 1618 tillige Løsgården Trondgården i Aasnæs.

   Han blev gift ca.1598 med:

 

20-6. MAREN ARNESDATTER.

Født 1573. Død 1630.

Der kendes 3 børn af dette ægteskab:

1)   Helge Arnesen Gile (ca.1596-ca.1636) Arvede det meste af faderens gods. Blev 1626 ikendt en bøde på 6½ daler og 1 ort for "Leiermål med hans Quinde nogle Måneder førend de blef egtegiffne med huer andre". Jaja, ti­derne forandrer sig.

2)   Birgitte Arnesdatter Gile (20-2).

3)   Anne Arnesdatter Gile (ca.l6O5- ?). Gift med Arne Kolbjørnsen i Svenneby i Vaaler, bror til søsterens ægtefælle 20-1.

 

------

 

20-11. HELGE OLUFSEN GILE.

Han levede på garden Gile i Vang i midten af 1500-tallet.

Var i 1567 lagrettemand på Hedemarken, og ejede foruden Gile adskilligt andet jordegods. Han har været en fremtrædende mand med gode slægtsforbindelser. Hans hustrus navn kendes ikke. Der vides intet om faderen udover, at han jo må have heddet Oluf, men moderens navn var ULFHILD HELGESDATTER. Hun nævnes 9/6 1537, hvor hun på Gudsker i Stange fik optaget tingsvidne om, at hun var rette arving til det gods, som en Ase Lund havde efterladt. 3 sønner kendes:

1) Poul Helgesen (1543-1625) Lagmand i Bergen.

2) Hans Helgesen Helstad (1545-1610). Lagrettemand i Vang.

3) Arne Helgesen Gile (20-5).

 

------

 

20-13. ARNE ALFSSØN FINSTAD.

Født ca.1545. Død ca.16l5.

Han nævnes første gang som lagrettemand og møder som den ene af 3 repræsentanter for Hof ved prins Christians hyldning i Oslo (1591). Senere omtales han ikke som "bruger" på Arneberg, men overtog og bosatte sig på gården "Finstad" i Løjten, hvor han blev lensmand. Han deltog 1610 som lens­mand tronfølgerens, prins Christians (den udvalgte prins C) hyldning i Oslo.

I skatteangivelserne for Hedemarken for året 1612 opgives han at eje følgende gods: Finstad i Løjten, Grundet-Sæter i Elverun, Arneberg i Solør, Bjertnes og Aumestad i Hof samt Gjermshus i Vinger.

   Hans hustrus navn er ubekendt, og af børn kendes kun:

1)   Arne Arnesen Ingeberg (ca.1575-1640) Ejer af gården

              Ingeberg i Vang. Tog 1629 ophold på Standsgården i

              Vinger, og kalder sig da Arne Arnesen Standsgården.

          2)   Maren Arnesdatter (20-5).

 

 

------

 

  

 

Kilder:

     a) Norsk Slekthistorisk Tidsskrift 7, 10, 19.

b) Gjessings Jubellærera (Stamtavle Colbjørnsen).

c) Mindeblade om dem, fra hvem jeg stammer, ved C.W.L.Horn.

d) M.Arnesen: Haldensia.

e) S.H.Finne-Grønn: Elverum. En bygdebeskrivelse.

f) Wilhelm Lassen: Norske Stamtavler (Arneberg).

 

 

 

------­