Biografier til stamtavle nr.9.

 

 

9-l. CASPAR WILHELM VON MUNTHE AF MORGENSTJERNE.

Født i København 4/3 1744 (Helligånds sogn). Død 20/9 1811 på Gammelgård på Lolland. Bisat i Ryde Kirke, senere flyttet til Nakskov Kirkegård.

   Allerede fra barndommen ses han at være bestemt for den

militære løbebane, og han stod indskrevet som standardjunker ved et kavalleriregiment, da han 24/7 1758, godt 14 år gammel, immatrikuleredes som student ved Københavns universitet. Blev

privat dimitteret fra Vordingborg. Efter i en halv snes år at have gjort tjeneste i den danske hær, først som karakterise­ret kornet i kavalleriet, fra 1760 som virkelig kornet og fra 1762 som løjtnant i kavalleriet, blev han 1763 kaptajn i infanteriet. 1765 blev han chef for grenaderkompagniet i det holstenske infanteriregiment. 1769 søgte han - og fik - kongens tilladelse til at gå i russisk krigstjeneste. I Catharina II.s første Tyrkerkrig fra 1768-74, hvori også hans yngre bror Truels deltog, vandt den unge danske kaptajn megen berømmelse. Han avancerede til Premier-major, efter at han var blevet så hårdt såret under stormen på Bender, at han måtte træde tilbage fra tjeneste i den russiske hær, blev han af kejserinden belønnet med St.Georgsordenen for sin tapperhed.

   l770 vendte han hjem og blev ved juleaftensfejden 1771 major i garden. 1773; generaladjudant (7. jan.). 21/10 1774 blev han kammerherre. 1781 nedlagdes den "nationale bataillon", hvorved han var major. Han kom på ventepenge og købte godset Lundbygård ved Vordingborg, hvor han bosatte sig nogle år, og var beskæftiget med bestræbelser for landbrugets forbedring og med skriftlige arbejder om landvæsen. Han udtrådte 1783 definitivt af hæren og udnævntes til gesandt ved hoffet i Madrid, en post som han på grund af anden bestemmelse ikke kom til at overtage. Han solgte 1786 Lundbygård og købte s.å. Gammelgård på Lolland, hvor han boede, indtil han 1795 blev

amtmand over Havreballegård og Stjernholm amter, 1799 tillige Skanderborg og Aakær amter og 1803 tillige stiftsamtmand over Århus stift, men forflyttedes allerede 1804 til stiftsamtmand over Lolland-Falster og amtmand over Maribo amt. Det var i denne stilling, han under Englændernes overfald på Danmark i 1807 i "Farens Øieblik viste sig som den Embedsmand, der var saa heldig at vinde Hans Majestæts allerhøieste Tilfredshed", hvorfor han 1808 fik storkorset af Dannebrog.

   Under kampen om landboreformerne tog han ivrigt del i den litterære debat med skriftet "Det danske Landvæsens Forfatning" (1783). Han støttede kravet om stavnsbåndets ophævelse og indrømmede, at tiendeafgiften var en hård byrde for bønderne. Han mente dog ikke at det ville blive til gavn for bonden, om han fik sin gård til selveje, for efter hans opfattelse var de hoveripligtige bønders kår ikke så sørgelige, som man ville gøre dem til. Denne opfattelse bevirkede, at han blev stærkt angrebet af reformvennerne, selv om de anerkendte hans mæglende holdning i den bitre strid.

   Han blev gift 13/3 1772 i Våbensted Kirke med:

 

9-2. ANNA PETRA CATHRINE DE FLINDT.

Født 20/11 1750 på Nielstrup gods. Død på sin 64-årsdag 20/11 1814 på sin ejendom Frydenlund ved København.

I ægteskabet var der 5 sønner og 9 døtre, hvoraf 9 børn blev voksne:

1)   Frederikke Christine Dorothea v.M.af M. (1773-1835). Gift med chefen for Norges Kirke- og Undervisningsvæsen, stats­råd Oluf Borch de Schouboe (1777-1844).

2)   Anna Dorothea v.M.af M. (1774-1866). Gift med, generalmajor

          Christian Høegh-Guldberg (1777-1867).

     3)   Christiane Bodilla Birgitte v.M.af M. (1777-1849) Gift

          med Vejer-, Måler- og Vragermester Lauritz Fog (1783-1837).

          De var forældre til Biskop Brun Juul Fog.

4)   Johanne Christiane v.M.af M. (1779-1868). Gift med byfoged

i Stubbekøbing Peder Rousing (1781-1840).

5)   Helene Elisabeth v.M.af M. (1-14).

  6)   Henriette Bodilla Birgitte v.M.af M. (1782-1863). Gift

          med kontreadmiral Christian Wulff (1777-1843), bror til 1-9.

              Hos dem på Petersgård blev hendes søsterdatter (1-6) opdraget efter moderens død. De havde selv ingen børn.

     7)   Otille Christophorine Jacobine v.M.af M. (1787-1829). Gift    med statssekretær Ulrik Frederik Anton de Schouboe (1782-     1863), bror til ovennævnte Oluf Borch de Schouboe.

          8)   Jacob Wilhelm v.M.af M. (1788-1860). Gehejmelegationsråd,

          kammerherre. Morfar til politiassistent Max Tvermoes.

          ("Østerbros Skræk").

     9)   Otto Ludvig v.M.af M. (1792-1848). Oberstløjtnant.

          Faldt på Dybbøl.

 

------

 

9-3. BREDO VON MUTNTHE AF MORGENSTJERNE.

      Født 23/9 1701 i Froens præstegård i Gudbrandsdalen i Norge.

      Død 13/1 1757 på Bækkeskov gods. Bisat i gravkapellet i Ever­drup

      Kirke, senere udflyttet på kirkegården.

   Efter privat undervisning i hjemmet blev han sat i Chri­stiania Katedralskole, hvorfra han immatrikuleredes som student 3/6 1718. Han har sikkert fra starten været bestemt for den gejstlige stand, for i 1720 underkastede han sig teologisk attestats, men ses endnu 3 år senere - i en alder af 22 år at have taget den praktisk-teologiske eksamen (10/12 1723), begge med laudabilis. Ret kort tid efter har han opgivet teolo­gien for at slå ind på den juridiske løbebane, og allerede, 20/9 1728 blev han beskikket som prokurator ved Danmarks og Norges højesteret. 25/9 1735 blev Munthe udnævnt til "Hans Majestæts Kammeradvokat", og fik 15/9 1737 titel og rang som virkelig kancelliråd. I årene heromkring arvede han betydelige midler, først 1734 efter faderen, 1736 efter moderen og 1738 efter sin svoger, kancelliråd Caspar Wilhelm Smith. Herved sattes han i stand til at købe den anselige og skønt beliggende herregård Bække skov, som han 1741 købte for 17000 Rdl. kurant med en ud­betaling på 5.424 Rd1., og som var i hans, hans enkes og søns besiddelse i over 50 år.

   17/3 1747 blev han titulær justitsråd og assessor i højesteret. 20/4 1747 beskikkedes han tillige som kommitteret i Økonomi-Kollegiet, og fik 4/9 1747 udnævnelse til virkelig justitsråd.

   Man tager næppe fejl, når man formoder, at hans halvfætter, professor Ludvig Holberg, har taget sig hjerteligt af ham, da han studerede i København, for Holberg havde i sin ungdom nydt udstrakt gæstfrihed hos Bredos far i Froens præstegård. Da Bredo blev gift og fik sit eget hjem i København, vides Holberg at have været hyppig gæst både hos Bredo og dennes omtrent jævnaldrende slægtning, professor Caspar Frederik Munthe. Ved kgl.reskript af 12/5 1747 var det blevet overdraget Munthe alene at udføre det lovarbejde, hvormed den under Chri­stian VI året i forvejen ophævede lovkommission havde været beskæftiget. Med at røgte dette særlige tillidshverv, der fuldt­ud godtgør Munthes dygtighed og anseelse som jurist, var han til stadighed beskæftiget i de sidste år af sit liv, uden at det lykkedes ham at fa det vidtløftige arbejde afsluttet. 1757 blev det ved Munthes død overdraget højesteretsadvokat Andreas Lodson at fortsætte lovrevisionen, men arbejdet blev aldrig fuldført. Da Kofoed Ancker i 1759 skulle lave en oversigt over det udrettede, viste det sig, at udbyttet havde været ringe. M. havde indsamlet mange parallelhenvisninger til love, der ikke længere havde værdi, og ekstrakterne af højesterets dombøger "vare choiserte med maadeligt judgement". Hans bedste arbejde var samling af henvisninger til lovbøgernes kilder. I det hele betegnede Kofoed Ancker arbejdet som dårligt, og de bevarede håndskrifter viser - iflg.juridisk opfattelse - ­at denne dom næppe var for streng.

   Han adledes 19/12 1755 under navnet Munthe af Morgen­stjerne (havde indtil da kun båret navnet Munthe).

    Gift i Frue Kirke i København 25/5 1730 med:

 

9-4. ANNA DOROTHEA SMITH.

Født 10/9 1714 i København, og var således ved sit bryllup kun 15½ år gammel. Død i Præstø 18/12 1777. Hun blev 11/3 1778 bisat i familiebegravelsen i Everdrup Kirke, senere udflyttet på kirkegården.

   På Bækkeskovs loft er fundet den gravplade, der blev fjer­net ved kisternes udflytning til kirkegården. Den har følgende indskrift:

   "Udi - Dette Giemme forvares - De jordiske Levninger – aw - ­Den i Livet Høy Edle og Welbyrdige - og nu efter Døden Salige Hr. Bredo von Munthe aw Morgenstjerne - Herre til Bækkeskow - ­Deres Kongelige Mayest: til Dannemark og Norge Welbestalter wirckelig Justice Raad og Assessor udi Høyeste Ret og Commit­teret udi - General Landets Oeconomie og Commerce Collegio - Adel aw Byrd og Blod med ædlere udi Hierte-Rood – Hwis - ­Herlige Fliid og wed Høye Studeringer forøgede Naturens Gaver, Hwis føede (medfødte) - Weltalenhed - Hwis grundige Kunskab - ­og Erfarenhed Saa wel udi det Juridiske som - Oeconomiske Studio Hwis - Uforfalskede Erlighed og Usminkede Retsindighed - Hwis - Uforfærdede Nidkierhed for Ræt og Rætfærdighed er Høyligen Bekient - Saa wit som hans Naun og Gierninger ere Bekiente - paa hwilket alt Han har wist Noksom Kiendelige og tilstrækkelige Prøwer - udi de af Ham udi 30 Aar Betiente wigtige og anseelige Embeder og - Forretninger Som Høyeste Rættes og Cammer Adwocat udi 20 Aar - Som Assessor udi Høyeste Rætt og Committeret udi General Landetz – Oeconomie Collegio i 10 Aar, Hwis - Duelighed og Dygtighed til Bemeldte Høye Embeder - Sees det af att - Det saa wigtige som wanskelige Lowarbejde har wæret hannem Betroet - Hwis fuldkomne til Endebringeise til Kongens og Fædrelandets - fornøyelse og Nytte og Hans egen Ære Døden forhindrede. - Ey Under at Han saunes aw alle Rettsindige - at - Han begrædes af sin Efterlatte Frue - Frue Anna Dorothea Smit - Med hwilken han Leve­de i Et kiærligt Ægteskab i 26 Aar 7 Maaneder 13 Dage - og udij samme Ægteskab Avlede 6 Sønner og 3 Døtre, mv hwilke de 3 Sønner og 2 Døtre forhen ere Døde - nu Seer Ham med Glæde, de 3 Sønner og l Datter nu ower hans alt for tilige Død biligen Græde. - Han war fød i Norge aw de Munthers og Morgen - Stierners Adelige Familier den 23 Septbr.170l og har Hans - Kongelige Mayest: Kong Friederich d.5 i Aaret 1755 med - Et naturalifications Patent ham Iblant den Danske - Norske og Holsteenske Adel indlemmet. Han døde - paa sin Adelige Sædegaard Bækkeskow i Sælland - den 13.January 1757 i sin Alders - 55 Aar 3 Maaneder og - 21 Dage".

 

 

De fik som ovenfor nævnt 9 børn, hvoraf kun 4 overlevede forældrene:

1)   Otto Christopher v.M.af M. (1735-1809). Ejer af Bækkeskov, Konferensråd, Deputeret i Generalitetskollegiet.

2}   Caspar Wilhelm v.M.af M. (9/1).

3)   Trueis Smith v.M.af M. (1745-1810). Kommandør i flåden.

4)   Helene Elisabeth v.M.af M. (1733-1802). Ugift. Konventualinde i Gisselfeldt. Havde i sin ungdom været forlovet med sin fætter, kammeradvokat otto Munthe Tobiesen (1723-­1751), der døde kort før bryllupet.

 

------

 

9-5. HENRIK DE FLINDT.

Født på Nielstrup gods 22/2 1718. Død sammesteds 28/2 1790. Begravet 27/3 1790 i Vaabensted.

   Han blev 1738 student fra Nykøbing Falster skole. Var fra 3/2 1739 i 3 år på studierejse til Marburg, Tübringen, Paris og London. Efter hjemkomsten blev han 30/3 1742 kan­cellisekretær i Danske Kancelli og 15/4 1746 Landsdommer over Lolland-Falster. Blev 13/1 1750 ved faderens død ejer af Nielstrup gods. 25/3 1757 blev han justitsråd og 1/5 1767 etatsråd. 20/10 1768 blev han adlet under navnet de Flindt.

Endelig blev han 21/10 1774 konferensråd.

Gift l.gang 19/9 1747 i Vaabensted Kirke med:

 

9/6. JOHANNE CHRISTIANE RIIS.

Født 23/9 1719 i Helsingør. Døbt 27/9 s.å. i Olai Kirke. Død på Nielstrup 8/5 1755. Begravet 21/5 i Vaabensted.

   Han blev gift 2.gang 1757 med Friderica Christiane kom­tesse Holck (1725-1784).

   I første ægteskab 2 døtre, i andet 2 sønner:

1)   Christiane Bodille Birgitte de Flindt (1748-l787) Gift

med konferensråd Otto Christopher von Munthe af Morgenstjerne (1735-l809), se side 9/e.

2)   Anna Petra Cathrine de Flindt (9/2), der som anført blev

gift med svogerens bror (9/1).

3)   Christian Christopher de Flindt (1762-1831) Oberst.

4)   Jacob de Flindt (1768-1842) Generalløjtnant.

 

------

 

9-7. OTTO CHRISTOPHERSEN MUNTHE.

Født 1659 på gården Flahammer i Indre Sogn i Norge. Død 23/6 1733 i Froen i Gudbrandsdalen.

   17 år gammel deponerede han fra Bergen skole og immatrikuleredes som student ved Københavns universitet 24/7

1676 - samme dag som sin 2 år ældre broder, Ludvig.

   23 år gammel fik han kgl. bestalling af 1/7 1682 som

kapellan "cum spe succedendi" hos sognepræsten i Froen i Gudbrandsdalen, "saafrembt han efter foregaaende Examen til

prædicke Embedet døcktig befindes". Det hedder dog tillige i kongebrevet, at "dersom hand sig udi samme Capellanie i Lærdom och Lefnet tilbørlig skicker och forholder, maa och skall hand den nuværende Sognepræst, Hr. Brede Hammer - om hand hannem ofuerlefuer, eller Kaldet i andre Maader louligen ledigt worder - udi Embedet succedere, dog at hand da paa nye skall giøre allerunderdanigst ansøgning for at erholde Voris allernaadigste bref paa samme Kald som Sognepræst virskeligen at tiltræde, nyde och betiene".

   1684 afkøbte han Brede Hammer den betydelige gård "Ouden", der var i hans eje længe efter, at han som sognepræst flyttede ind i Froens præstegård. 1711 overgik den til hans svigersøn Truels Stranger.

   9/5 1695 indgav han ansøgning til kongen om at måtte tiltræde embedet som sognepræst efter Hr.Brede, der nu "formedelst høye Alderdom oeh sær tilfaldende Suaghed ey formaaede denne Menighed længere at forestaa oeh betiene".

Fra den gamle præst vedlægges ansøgningen et aftrædelsesdo­kument, hvori han underdanigst andrager om, at kaldet må blive overgivet til OCM, "som udi samme sit Embede nu paa 13 Aars Tid saa flittig, schickelig och retsindig haver sig forholdet, at hand haver været och kand være noksom forsickret om, at hand fremdeles blifver denne Menighed til god Opbyggelse".

Biskoppen over Akershus stift har givet ansøgning påtegning af 18/5 1695 om, at "Supplikanten med saa retsindig oc opbyg­gelig flittighed i Præste-Embedet, udi Lefnets fremdragelse med saa skiekelig oc ærbar omgjængelse hos alle, oc mod Sognepræsten med lydighed oc ærbødighed sig forholdet, saasom det en medtiener udi Ordet udi alle maader sømmer oc vel anstaar". Efter også at være anbefalet af Kancelliet, blev ansøgningen nådigst bevilget ved kongebrev af 4/6 1695, og OCM tiltrådte straks sognepræstens embede og tog bolig på Froens præstegård - i forbindelse med hvilken Hr. Brede og ved dennes død tillige OCM benyttede deres private ejendom "Skarpeløkken", der var et meget stort jordbrug. Besætningen på gården var i 1684: 8 heste, 6 "brugendes" oxer, 2 Køer, 24 "Storfæ" og 35 "Småfæ". Der var altid mellem 10 og 15 tjenestefolk.

   OCM blev 1701 tillige provst over Gudbrandsdalens provsti.             Froens kald var både udstrakt og folkerigt, og OCM ses da også gennem hele sin embedstid at have haft en personel kapellan til sin rådighed. Fra 1704 blev hans senere svigersøn Truels Stranger, hans kapellan. Han havde denne stilling i 28 år, inden han blev sognepræst. I de senere år af sit liv var "Hr.Otte suagelig, saa at Hr.Truels fast allene har maattet forsyne Kaldet". Da OCM døde havde han været præst på Froen i 51 år.

   Gift l.gang 1684 med Martha Stockfleth (død 1690). Gift 2.gang 1691 med:

 

9-8. ELSE CATHRINE HAMMER.

Født 1669 i Froen. Død 1736 på Tutterøy ved Trondhjem hos sin datter Martha og dennes mand, sorenskriver Laurits Brun.

Af 1. ægteskab havde OCM ingen børn, af 2. ægteskab følgende:

1)   Maren Ottesdatter Munthe (1692-1722) Gift med sognepræst i Froen Truels Stranger (1683-1734).

2)   Birgitte Ottesdatter Munthe (1694-1758). Gift l.gang med sognepræst i Sandherred Jacob Stockfleth (1670-­1717) og 2.gang med kaptajn i livgarden Peter Henrik Sommerchild (1690-1761).

3)   Martha Ottesdatter Munthe (1696-1762) Gift med sorenskriver Laurits Brun (død 1751).

4)   Cathrine Ottesdatter Munthe (1699-1725) Gift med købmand og stadskaptajn i Christiania Tobias Tobiesen. (død 1740).

5)   Bredo von Munthe af Morgenstjerne (9-3).

 

------­

 

9-9. TROELS LAURITSEN SMITH.

Født 1672 på Bragernes. Død i København 31/7 1730. Be­gravet 3/8 s.å. (Frue Sogn).

   Han blev student fra Aalborg 1688. Fik 28/1 1702 bestalling som prokurator for højesteret og alle over- og underretter i Danmark og Norge. I sin ansøgning om bevil­lingen (sjællandske registre 1702 nr.17) siger han, at han har studeret ved universitetet i l3 år og 6 år udenlands for at "applicere mig til Jura". Var således 1697 i Oxford. Konferensråd Worm, der eksaminerede ham, udtalte, at "det var at ønske, at andre flere Subjecter som denne ville applicere sig til det Embede".

   27/4 1716 blev han kancelliråd og generalfiskal, 16/2 1729 justitsråd. 14/7 1730 fik han - 14 dage før sin død - ­på grund af svagelighed tilladelse til, at hans søn Caspar Wilhelm Smith måtte assistere ham i højesteret. TS har efter alt at dømme været en dygtig og stærkt søgt advokat.

   Han var 1710-28 ejer af Emdrupgård og fra 1719 af Dauerupgård i Bjergsted sogn, og ejede desuden en (i 1728 nedbrændt) gård i Nørregade, en ejendom i Rosengården og en gård på Christianshavn. 1730 ansøgte han om at få for­nyet privilegiet på trykning og salg af lovbogen og ritualet, som han i sin tid havde afkøbt gehejmeråd Schøller, da det udløb med udgangen af 1730.

   Han blev 17/9 1702 trolovet i Himmelev og gift sammesteds i december 1702 med:

 

9/l0. ELLEN PEDERSDATTER KAASBØLL.

Født i Trondhjem 1682. Død i København 1748, begravet 15/6 (Frue Sogn).

Det nævnes i "Slægten Marstrand", at TS og EPK er tegnede af Holberg i Peder Paars som fogeden og hans hustru på Anholt.

     Børn:

1)   Peder Smith (1707-1784) Magister, sognepræst i Mern ved   Holbæk. Hans søn, provst og sognepræst i Holbæk Troels   Smith  var morfar til kunstmaleren W.N.Marstrand.

2)   Caspar Wilhelm Smith (1709-1738). Kancelliråd, generalfiskal. Meget respekteret jurist. Død 29 år gammel.

3)   Anna Dorothea Smith (9-4).

 

------­

 

9-11. JACOB FLINDT.

Født 1684 i Nykøbing Falster. Død på Nielstrup gods 13/1 1750, 28/1 begravet i Våbensted.

   Han nedsatte sig 1712 som købmand i Nykøbing Falster. Han blev en særdeles velsitueret mand og købte 1732 Niel­strup gods. Blev 26/3 1734 udnævnt til kommerceråd.

Gift 29/5 1713 i Halsted med:

 

9-12. KIRSTINE CASPARSDATTER GREVE.

Død 1721 i Nysted, begravet der 23/6. Han gift 2.gang 1722 med Bodil Birgitte Monrad (1700-1749).

Der var 2 børn i hvert ægteskab:

1)   Henrik de F1indt (9-5)

2)   Anna F1indt (1719-54) Gift 1.gang med købmand i Nysted Lars Christensen Høy (17l1-37}, 2.gang med købmand i Nysted Thomas Larsen Reimer (1699-1748) og 3.gane med tolder i Nysted Mathias Wederkinch (Død 1759).

3)   Bodi1 Birgitte F1indt (1725-1767). Gift med ejeren af Øllingsøgård, kancelliråd og vicelandsdommer Hans Rie­gelsen (1712-1770).

Det 2. barn af andet ægteskab kendes ikke.

 

------­

 

9-13. PEDER JØRGENSEN RIIS.

Begravet 2/9 1726 i Nysted Kirke.

Hans forældre kendes ikke. Han havde i 10 år (1710-20) været skibsskriver på flådens vagtskib ved Helsingør, fra hvilken post han pludselig blev afskediget - uvist af hvilken grund. Han levede nu et par år i yderste fattigdom i Helsinør, hvor han ernærede sig som offentlig skriver ved at skri­ve ansøgninger o.l. for almuen. Fik i København i 1721 udgivet en lille bog: "Tvende Parter af Fattigdoms Huus, nemlig: Fattigdoms Poort, om det timelige Godses Deeling oc Fattigdoms Forraads-Kielder, om Bønnen. Riimvitz for­fattet".

   Han blev i 1723 ved kommerceråd Flindts (9/11) mellemkomst byfoged i Nysted, hvor han var i 3 år til sin død. Byfogedmæssigt nåede han vel ikke at sætte sig mærkbare ­spor, men en morsom foreteelse skal dog fremdrages til belysning af hans ejendommelige psyke. Han havde en ven i Nysted, som hed Henrik Wrede. De to venner ansøgte i 1725 - og fik - tilladelse til i Nysted Kirkes Rosengård at indrette et fælles gravsted. De gik omgående i gang med at indhegne, et gravsted med mure og 3 porte. Over den midterste - og største - af portene rejste de en marmortavle med følgende af byfogeden forfattet indskrift:

"I Fordum Tid Guds Wredes Riis,

Drev Adam ud af Paradis

For Syndens Skyld hiin lede,

Men Christus bar vor Synde-Straf,

Derfor er heer en Hvi1e-Graf

Bereed for Riis oe Wrede".

Det forbløffende i denne forbindelse er ikke digtets ringe kvalitet, skønt det kan være slemt nok, når det tages i betragtning, at den mangeårige kordegn Hans Jacob Vejer i

sit manuskript 1761 til Nysteds historie kalder Riis for "den udmærket habile poet". Nej - det mærkelige er, at in­gen af de to venner blev begravet her. Riis blev begravet i selve kirken, og Wrede i øster U1s1ev.

   Efter den beskrivelse, Rhode giver af gravstedet i sin Lolland-Falsters historie, må det vistnok anses for en skønhedsmæssig fordel for byen, at det efter ildsvåderne i Nysted i 1729, 1831 og 1845; ikke mere eksisterer.

Riis ver gift med:

 

9/14. ANNA CATHRTNE NORMANN.

Død 1731.

Jeg har intet kunnet finde om hende udover, at hun i årene 1728 til sin død i 1731 fik understøttelse fra kirkeblokken ved den hellige kilde i Kippinge. 2 børn:

1)   Jørgen Riis (1717-47) Højesteretsprokurator.

2)   Johanne Christiane Riis (9-6).

 

 

------­

 

Kilder til stamtavle nr. 9.

 

a)   Hartvig Munthe: Familien Munthe i ældre og nyere Tid.

b)   Brickas biografiske leksikon (1-2-3-4-5-6)

c)   Dansk biografisk leksikon (1-2-3-4-6-5).

d)   Ehrencron-Müllers forfatterleksikon. (1-2-3-4-13-14).

e)   Ers1ews forfatterleksikon (1-2-3-4-13-14)

f)   I.Barfoed: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie.

(9-11-12-13-14).

g)   Personalhistorisk Tidsskriftt 13 R, 6 B. (5-11-12-13-14).

h)   Rhode: Lolland-Falsters Historie. (13-14).

i)   Nysted Bys Historie. (11,12,13,14).

j)   H.R.Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer 166o-1889.(3-4-9-10).

k)   Danmarks Ade1s Årbog 1963 (5-6-1-2-11-12).

l)   A.Ha11ing: Meine Vorfahren I. (5-6-11-12)

m)   Troe1s Marstrand: Slægten Marstrand (3-4-11-12).

n)   Eiler Nystrøm: Biografiske Efterretninger om Peter Munthe Bruns og Ane Munchs Slægt. (7-8-9-10).

o)   Kirkebøgerne for Frue Kirke og Helligåndskirken i København, for St.Olai i Helsingør og for Everdrup, Halsted, Nysted og Våbensted.

p)   Regnskaberne 1725-35 for den hellige kilde i Kippinge (R.A).

q)   B.Svendsen: Bergens Stifts Præstehistorie (7-8)

r)   Iver Kleiven: Gamal Bondekultur i Gudbrandsdalen, Froensbygden (7-8).

 

 

------­